Gave og thumbs up

Perfekte produkter med gravering til piger og kvinder

Det er svært at forstå kvinder – ligegyldigt hvor gamle de er. Og derfor er det heller ikke nemt at finde den perfekte gave til pigen eller kvinden. Det første tip til at vælge en gave, som vil gå lige i hjertet på hende, er at gøre den ekstra personlig.

Navne, betydningsfulde datoer og årstal eller et lille citat er glimrende som indgravering. Det er også muligt at få graveret et motiv eller billede, som vil gøre gaven helt unik og uforglemmelig. Ved at vælge en personlig gravering bliver gaven et minde for livet.

Dåbsgaven til pigen

Dåbsdagen er den første store fejring af den lille pige, så derfor er det helt naturligt at føle en smule pres for at finde den perfekte dåbsgave. Gaven til dåbsbarnet kan blive et evigt minde for både barn og forældre, så det handler virkelig om at spille sine kort rigtigt.

Dåben er en kristen tradition, så det er selvfølgelig oplagt at give et lille kors-vedhæng, måske et Dagmarkors, eller et andet børnesmykke som armbånd eller en lillebitte fingerring (de er nok noget af det mest nuttede, du nogensinde har set), der senere kan bruges som vedhæng i en halskæde.

Andre relativt traditionelle dåbsgaver inkluderer: sparegris, dåbsrør, eventyrbøger, børnebestik samt kopper og tallerkner – gerne i sølv. Ligegyldigt hvilken gave du ender med at købe, er det altid en god idé at få lavet en personlig indgravering. Enten barnets navn, dåbsdato, fødselsdato eller hvad du nu synes. På den måde forpligter du dig også til at blive i barnets liv.

Konfirmationsgave med gravering

Hører du til blandt dem, der helst ikke vil give kontanter til konfirmanden, er gaver med gravering en smaddergod idé. For det første forhindrer du, at teenageren går ned og får pengene tilbage (det vil de sandsynligvis fortryde senere i livet) og for det andet er det en gave, de altid vil kunne se på og mindes sin konfirmationsdag.

Konfirmationen er igen en kristen tradition, så også her er smykker med kors en oplagt gave. I det hele taget er smykker en klassisk konfirmationsgave til pigen, men der er mange andre muligheder for at finde en speciel gave. Du kan for eksempel vælge en tidløs Kay Bojesen træfigur med en indgravering, som kan følge hende gennem livet.

Unik og personlig studentergave

Der er utroligt mange traditioner forbundet med at blive student, og de fleste af dem er meget danske. Ud at køre lastbil, studentergilder og meget andet er med til at gøre studentertiden mindeværdig. Det markerer afslutningen på tre års hårdt arbejde (bare for at blive afløst af et helt liv med hårdt arbejde, men det skal du ikke fortælle studenten).

Der findes rigtig mange bud på gode studentergaver – mange af dem er formet som en studenterhue. Vil du gerne give noget mere tidløst, som hun også kan bruge senere i livet, kan du overveje enten smykker (kvinder bliver altid glade for smykker) eller et stykke lækkert dansk design, som for eksempel den famøse Moneyphant fra Georg Jensen. På dahlsgravering.dk kan du finde et enormt udvalg af gode gaveidéer til studenten.

Den perfekte gave til kæresten

Når du skal finde gaven til hende, du elsker, kan der være høje forventninger. Der er mange faldgruber, som du skal passe på, for kvinder kan næsten altid finde en negativ vinkel. Ny støvsuger – er jeg bare rengøringskone? Ny parfume – synes du, jeg lugter dårligt? Der er mange fælder, og derfor ender mænd tit med at købe enten blomster eller smykker, som er det sikre valg.

Men du kan sagtens finde en gave, som vil gå lige i hendes hjerte, uden at skulle et smut forbi guldsmeden. For eksempel et sæt vinglas med inskription, som vil sætte prikken over i’et på en romantisk aften. Det kan også være noget så simpelt som salt- og peberbøsser med en personlig hilsen eller kærlighedserklæring indgraveret.

Mangler du en gave til din mand, kan du selvfølgelig også finde masser personlige gaver med gravering til ham hos Dahls Gravering. Du får altid gratis gravering med i prisen, og de har gaveartikler til enhver anledning.