En gave behøver ikke være en hel gave, det kan godt være en del af en gave. F.eks. ligesom hvis din søster ønsker sig et bestemt kaffe- eller spisestel, bestik eller glas, så køber du jo ikke til 12 eller 24 personer på én gang.
Men hvis nu der står operation på ønskelisten, så bliver det straks lidt sværere at dele gaven op, men så kan du jo give hende et tilskud til den.
Selvvalgte operationer er ikke gratis. Der er dog stor forskel på prisen, afhængig af hvilken operation der skal udføres. Men helt billigt er det aldrig. Så et tilskud til en ønsket operation vil altid være en kærkommen gave, hvad end hun ønsker sig en læbeforstørrelse eller en laseroperation.
Giv hende en rigtig kyssemund
Det er blevet meget populært at få filler eller botox i læberne for at gøre dem fyldigere eller for at tilpasse formen. En sådan behandling er ikke voldsom dyr, den koster en 2.000-3.000 kr. Til gengæld holder den ikke evigt og skal altså gentages, hvis hun vil genskabe sin læbestørrelse/-facon.
Hun kan også få en fedtinjektion, som holder evigt og derfor også er dyrere, men prisen har hurtigt tjent sig hjem i forhold til at blive ved med at få filler og botox. Til gengæld er den gaveidé udtømt, når først det er gjort. Filler og botox kan du jo blive ved med at give tilskud til – år efter år.
Skaf hende klarsyn
Du tror måske, ligesom mange andre, at laseroperation af øjnene kun handler om grå stær, men det gør det også, men ikke kun. Har du grå stær, vil det offentlige betale operationen. Men du vil altid få en standardlinse, uanset om du er lang- eller nærsynet.
Vil du have en linse, der passer til dit syn, skal du selv betale et beløb ud over det beløb, som det offentlige betaler.
Selvom du ikke har grå stær, kan du godt få en laseroperation – hvis du er lang- eller nærsynet. På den måde kan du smide brillerne eller linserne for evigt. Men det koster. Så giv hende et økonomisk tilskud til den operation, hvis det er det, hun ønsker sig.
Find på en finurlig indpakning
Du skal jo nok ikke bare mobilepaye hende pengene eller give hende dem i en kedelig konvolut. Find på en elegant indpakning i stedet.
Til læberne kan du f.eks. købe en gaveæske med forskellige farver lipgloss og lægge pengene ned i æsken. Så har hun også noget, der kan fremhæve hendes fine og fyldige læber, når læbeforstørrelsen er overstået.
Til laseroperationen kan du købe et par smarte solbriller og et brilleetui og lægge pengene ned i etuiet sammen med solbrillerne.