gave til hende

Hvordan finder man den rigtige gave til hende?

Det er ikke alle der har lige nemt ved at finde den perfekte gave til kæresten, konen, søsteren eller mor. Nogle er bare mere kreative end andre. Nogle er også bare svære at finde gaver til. Der er mange faktorer der har indflydelse på at finde frem til den gode gave.

Det vigtigste er nok at gøre sig nogle tanker omkring personen, og måske gennemgå øverste etage for nylige samtaler. Måske der dukker noget op hun har nævnt, som kunne være startpunktet på en brainstorm der efterfølgende leder til den ideelle gave.

Det vigtigste er i hvert fald, at du har gjort dig nogen tanker i forhold til hende som person og hvad du ønsker at signalere med gaven. Gaver er nemlig ikke bare en unuanceret genstand der starter med dankortet i butikken og ender hos modtageren.

Gaver er meget mere, og handler i virkeligheden om eftertænksomhed og gode relationer. 
Derfor vil vi med denne artikel guide dig til at finde den perfekte gave til hende!

Personlige gaver 

Det kan som berørt i forrige afsnit kræve mere end som så at finde på gode gaveidéer til hende. Det kan dog ikke ende helt galt, hvis man lægger tid og kræfter i at finde på en personlig gave. Og med personlig gave betyder det ikke, at du skal sætte dig ned og tegne en tegning (selvom det ellers er meget personligt).

Med personlig gave menes såmænd bare, at du giver en gave der signalerer at du har tæt relation til personen og derfor ved, netop hvorfor lige netop denne gave vil gøre personen glad. Dermed er selve gaven altså uden decideret betydning, men mere tanken bag.

Så hvad end det betyder en nyt ur fordi hendes yndlingssur gik i stykker ugen forinden, eller en tur på den lokale restaurant efterfulgt af en tur i biografen fordi hun elsker film og god mad – er derfor også uden yderligere betydning.

Essensen i, at finde den perfekte gave er altså i sin simpelthen at gøre sig grundige tanker og derefter eksekvere med hvad DU mener, vil gøre hende glad. Det er altså ikke helt løgn, når ordsproget lyder ’det er tanken der tæller’.

Sikre og klassiske gaver 

Nogle gange kan det være svært at finde en personlig gave. Er du derfor ikke i stand til at finde en personlig gave, er der selvfølgelig også mulighed at finde andre gaver til hende

Selvom smykker kan være meget personlige, så er det så sandeligt også muligt at finde et lille smykke, som ikke nødvendigvis er særlig personligt. En lille ring eller halskæde, er en klassiker til kæresten.

Hvis det er en gave til mor eller konen, er der også mange muligheder for at finde ting til hjemmet som hun med sikkerhed vil blive glad for.

Det kunne være en lille ting fra Kay Bojesen, eller en vase fra Kähler – mulighederne er her mange, og det kræver ikke så meget at finde på en lille klassisk ting, som på trods af sin upersonlighed stadigvæk vil skabe værdi for hende.